Nykøbing Sj.

22 kørsler uden kørekort i år – så røg kværnen

Søndag klokken 12.09 standsede en patrulje en motorcyklist på en parkeringsplads ved et supermarked i Nykøbing Sj. i en rutinekontrol.

Motorcyklisten, en 41-årig mand fra Ruds Vedby, kunne ikke fremvise et gyldigt kørekort, da han ikke havde generhvervet førerretten efter en tidligere betinget frakendelse. Han var desuden påvirket af euforiserende stoffer, så han blev anholdt for at få udtaget en blodprøve. Bare i år var den 41-årige sigtet 22 gange for kørsel uden førerret, hvilket giver politiet mulighed for at konfiskere motorcyklen.

Motorcyklen viste sig oven i købet at have en falsk nummerplade, og den var hverken registreret eller forsikret. Den 41-årige blev sigtet for dokumentfalsk, da nummerpladen var bestilt ulovligt og ikke udstedt af Motorstyrelsen. Den 41-årige accepterede beslaglæggelsen af motorcyklen, og retten vil senere tage stillig til, om den kan endeligt konfiskeres.

Han blev løsladt efter blodprøve udtagelsen, og nu afventer politiet resultatet af blodprøveanalysen, hvorefter den 41-årige vil høre mere i sagen.

Kommentarer