Bilist alvorligt tilskadekommen i solouheld
Kl. 12.54 skete et solouheld på Odsherredvej ud for Hønsinge Nordmark i Nørre Asmindrup.
En 89-årig mand fra Odsherred mistede herredømmet over bilen i det glatte føre. Kørebanen var våd af regn og hagl, så bilen skred ud og da føreren forsøgte at rette bilen op mod højre endte køretøjet i rabatten. Bilen kørte videre ud på en mark, hvor den rullede rundt flere gange.
Politi og redning blev sendt til stedet, hvor den 89-årige mand var kommet alvorligt til skade. Han blev fløjet til Rigshospitalet i lægehelikopter, hvor der også rutinemæssigt blev udtaget en blodprøve af bilisten for at afklare, om han var påvirket under kørslen.
Vejen blev afspærret mens beredskabet arbejdede på stedet. Bilinspektøren blev tilkaldt for at undersøge uheldsstedet og køretøjet blev indbragt til undersøgelse. Med i bilen var en hund, som blev indbragt til en dyrlæge, da den også var komme til skade. Omkring kl. 14.00 kunne vejen genåbnes. Den 89-åriges tilstand søndag meldes at være kritisk, og de pårørende blev underrettet om ulykken.
Kommentarer