Livsstil og forbrug

Dyreværnets mobile dyreklinik kommer på besøg i Nykøbing

Mandag den 15. august 2022 kl. 11-13 kan udsatte borgere få dyrlægehjælp ved Sundhedscentret i Nykøbing. Foto: Odsherred Kommune

Husk det er ikke gratis at benytte klinikken – men man betaler, hvad man kan.

Mandag den 15. august kl. 11.00-13.00 dukker Dyreværnets mobile dyreklinik op på parkeringspladsen ved Sundhedscenter Odsherred, Sygehusvej 5 i Nykøbing.

Hvad tilbyder Frynseklinikkerne?

Dyreværnsorganisationer, dyrlæger og andre kæledyrsentusiaster har i årevis kæmpet forgæves mod problemet med nødstedte dyr, som ikke kan fjernes fra hjemmet, fordi ejer ikke ønsker det. Vores udrykningsservice oplevede dagligt, at dyr hos ressourcesvage danskere misrøgtes – ikke af ond vilje men grundet uvidenhed, manglende penge, manglende evne til at tage ansvar etc.

Hjælp til de tusindvis af dyr, der før led i stilhed

Internationale erfaringer peger på den mobile internats-klinik som en effektiv løsningsmodel, og vi oplever også en overvældende succes med Frynseklinikkerne.

Vi når ud til folk med dårlige transportmuligheder, ydelserne er økonomisk overkommelige for alle, og modellen imødeser borgerens manglende evner indenfor planlægning. Netop det at skulle arrangere og planlægge et dyrlægebesøg, beskrives som værende den største hindring for, at udsatte borgere får deres kæledyr til dyrlæge.

Frynseklinikkerne er en del af Dyreværnet, og tilser derfor alle typer af kæledyr men ikke vilde dyr, heste og landbrugsdyr.

Frynseklinikken – dyrlægeklinikken på hjul

Frynseklinikken er bemandet af meget erfarne dyrlæger, en autoriseret veterinærsygeplejerske og en udrykningsleder. Alt udstyr er på lige fod med en almindelig klinik, men grundet pladsbegrænsningerne er der visse services, såsom røntgen, klinikken desværre ikke kan tilbyde.

For Frynseklinikken er en veludstyret mini-klinik med iltkoncentrator til operationer, varmepuder, mikroskop, blodprøveapparater til både hæmatologi og biokemi, ultralydsscanner, tandbehandlingsudstyr mm.

Alt betjenes af en erfaren dyrlæge og veterinærsygeplejerske, og alle operationer foregår under nøje overvågning, nøjagtig som på en almindelig dyreklinik. Frynseklinikken er en del af Dyreværnet, og tilser derfor alle typer af kæledyr men ikke vilde dyr, heste og landbrugsdyr.

Liste over behandlinger som Frynseklinikken tilbyder:

  • Konsultationer
  • Antiparasitbehandlinger
  • Vaccinationer
  • ID mærkning og registrering
  • Undersøgelser af øre- og hudproblemer
  • Negleklip
  • Ultralydsscanninger
  • Tandbehandlinger
  • Mindre operationer
  • Diagnosticering og udredninger ved hjælp af blod- og urinprøver

Læs mere om den mobile dyreklinik: https://dyrevaernet.dk/frynseklinikken/frynseklinikken-sjaelland-og-loll…

Kommentarer