Frontalsammenstød fik campingvogn ud af kurs
Kl. 09.39 skete et sammenstød på Kirkeåsvejen i Højby Sj., da en bil af ukendte årsager kørte over i de modkørendes vejbane og ramte campingsidespejlet på en modkørende bil.
Bilisten, en 27-årig mand fra Island, mistede herefter herredømmet over sin bil, som ramte bagskærmen på den modkørende bil og kørte videre ind i den campingvogn, som blev trukket efter bilen. Campingvognen blev revet af bilen, og ramte en bilist, en 57-årig mand fra Ålborg, som kørte bag ved campingvognen. Den 57-åriges bil blev delvist dækket af campingvognen, som landede oven på køretøjet. Den 27-åriges bil fortsatte tilbage i egen vognbane, hvor den standsede.
Politi og redning kørte til stedet, hvor der også blev sendt en lægehelikopter, da der var mistanke om, at den 27-årige islænding havde pådraget sig alvorlige skader, da han blev fastklemt i bilen, som følge af uheldet. Vejen blev afspærret, mens redningen og politiets undersøgelser stod på.
Den 27-årige blev fløjet til Rigshospitaltet til behandling og en bilinspektør blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet. Ingen andre personer kom alvorligt til skade, men den 57-årige blev indbragt med ambulance til tjek på sygehuset. Bilerne blev kørt væk på ladvogn, og en kran blev sendt til stedet for at bjerge den forulykkede campingvogn. Vejen var igen fri hen på eftermiddagen, da campingvognen var blevet kørt væk.
Politiet optog rapport i sagen, for at klarlægge omstændighederne ved uheldet. Den 27-årige fik rutinemæssigt udtaget en blodprøve til undersøgelse af, om han var påvirket under kørslen. Den 27-årige pådrog sig alvorlige kvæstelser og er fortsat indlagt til behandling. Han vil senere blive afhørt til uheldssagen, når hans tilstand tillader det. Politiet afventer desuden Bilinspektørens rapport i sagen.
Kommentarer