112

Hastighedskontrol

I tidsrummet kl. 16.30 – 19.10 foretog færdselspolitiet en hastighedskontrol på Ravnsbjergvej over for Vig Sportshal. På stedet er højst tilladte hastighed 50 km/t, men 12 bilister får nu en påmindelse om, at de kørte for stærkt efter en sigtelse for overtrædelse af færdselslovens hastighedsbestemmelser.

Resultatet blev, at en enkelt bilist kunne slippe med en bøde, mens 10 andre bilister ud over bøden også kan forvente en påstand om et klip i kørekortet, fordi de har kørt mere end 30 % hurtigere end tilladt.

Den hurtigste bilist var en 63-årig kvinde fra Asnæs, som kl. 18.18 blev målt til at køre med 87 km/t i en personbil. Hun kan nu ud over bøden også forvente en påstand om betinget frakendelse af kørekortet. En dom herfor vil i givet fald betyde, at hun skal bestå både en teori- og køreprøve, såfremt hun vil beholde førerretten med en prøvetid på tre år.

Kommentarer