112

Humanitær eftersøgning i Højby efter 64-årig mand

Mandag aften kl. 21.00 fik politiet en henvendelse fra pårørende til en 64-årig mand fra Højby, som de pårørende ikke havde set siden kl. ca. 14.00. Det var bekymret for hans ve og vel på grund af personlige problematikker, og familien havde i den mellemliggende tid ikke kunnet få kontakt til den 64-årige.

Politiet iværksatte en humanitær eftersøgning med flere patruljer, herunder hundepatruljer, for at lede efter den 64-årige, der kl. ca. 22.40 blev fundet kraftigt spirituspåvirket i et grønt område ikke så langt fra bopælen.

Den 64-årige kom hjem og faldt til ro, men kl. ca. 23.00 var han blevet udadreagerende og skabte utryghed for sin familie.

Politiet måtte derfor igen frem til hans bopæl, hvor han blev frihedsberøvet dels for at skabe ro i familien, dels for at anbringe ham i detentionen til afrusning på af spirituspåvirkningen.

Tidligt tirsdag morgen løslod politiet den 64-årige, der blev tilbudt hjælp hos sundhedsfagligt personale, hvilket dog blev afslået. Den 64-årige er ikke blevet sigtet for noget i anledning af de udrykninger, som han har givet anledning til.

Kommentarer