Nykøbing Sj.

Indbrud i boghandel i Algade

Foto: Kim Matthäi Leland.

Kl. 02.03 fik politiet en anmeldelse fra et alarmfirma om, at der havde været indbrud i en boghandel. 

En vægter og politiet kørte til forretningen, hvis bagdør var blevet brudt op, så tyverialarmen var blevet aktiveret. Fra forretningen var stjålet syv pakker Pokemon-kort til en værdi af 250 kr. pr. pakke samt et pengeskab.

Politiet undersøgte forretningen for tekniske spor, der senere måske kan være med til at identificere den eller de personer, der har begået indbruddet.

Personer, der har bemærket mistænkelig personer i nærheden af boghandlen omkring anmeldelsestidspunkt, bedes kontakte politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Kommentarer