Asnæs

”Kom ind i min nat”

Påbegynd vinterferien med et stemningsfuldt teaterstykke for de mindste i familien, når Det lille Verdensteater svinger vejen forbi Aksen.

Forestillingen ”Kom ind i min nat” handler om Lille, der vågner midt om natten og lister ud i mørket helt alene. Lyset fra månen, som gemmer sig bag de mørke skyer, får alting til at se helt anderledes ud. Der er fyldt med en masse lyde, som slet ikke lyder som noget, han kender fra dagen, mørket er kæmpestort, og alting ser anderledes ud. Var det et spøgelse, der flagrede der i vinden? Er det ikke en trolds store øjne, der stirrer lige der? Er det …? – Sådan starter historien om Lille og natten – kom og oplev teaterstykket for at finde ud af, hvordan det ender!

Forestillingen er for de 3 – 6 årige og deres voksne, og finder sted fredag d. 18. februar kl. 14.00 i Aksen. Billetter til kr. 30,- kan købes på biblioteket i Nykøbing eller Asnæs eller på www.odsbib.dk.

Kommentarer