Lov om arbejdsmiljø
Kl. 11.38 skete en ulykke i forbindelse med beskæringen af et stort træ i en have ved et sommerhus i Sjællands Odde. En 41-årig mand fra København, som stod på en stige omkring fire meter over jorden, fik i forbindelse med beskæringen den øverste del af træstammen ned over sig, så han faldt ned af stigen med stammen over sig. Familie til den 41-årige var til stedet ved ulykken og slog alarm.
Da der var mistanke om, at den 41-årige var kommet alvorligt til skade blev der sendt politi og lægehelikopter til stedet. Den 41-årige blev fløjet til Rigshospitalet til intensiv behandling. Politiet optog rapport om ulykke og orienterede Arbejdstilsynet.
Arbejdstilsynet skal som sagkyndig myndighed undersøge omstændighederne og klarlægge, om der er sket brud på arbejdsmiljøloven i forbindelse med ulykken.
Den 41-årige meldes at være kommet alvorligt til skade og er fortsat indlagt, men er uden for livsfare.
Kommentarer