Lov om euforiserende stoffer
Kl. 16.20 henvendte politiet sig på bopælen hos en 26-årig kvinde fra Fårevejle St. på grund af en bekymring om, hvorvidt hun efter en verbal trussel fra et andet familiemedlem havde det godt. Det havde hun og hendes barn, som også opholdt sig på stedet.
Ved besøget traf politiet også en 25-årig mand fra Jyderup, som blev mistænkt for besiddelse af euforiserende stoffer. Politiet kunne nemlig konstatere, at der var en kraftig lugt af et hash på kvindens bopæl. Ved en ransagning fandt politiet 138 gram skunk, som tilhørte den 25-årige mand, som blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 25-årige blev kortvarigt anholdt i forbindelse med sagen, hvor politiet også ransagede hans egen bopæl uden at finde yderligere, ulovlige stoffer.
Den 25-årige vil høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelsen, og på grund af forholdene på stedet, hvor et barn var til stede, udfærdigede politiet en socialrapport til de sociale myndigheder i Odsherred Kommune for at varetage barnets tarv.
Kommentarer