Mette Juul indleder vinterferien med lækker lørdagsjazz i Pakhuset
Den første weekend i vinterferien er der skøn underholdning hos Odsherred Bibliotek og Kulturhuse, når Mette Juul spiller til Lørdagsjazz i Pakhuset den 12. februar klokken 12.
Februar er lig med vinterferie, og det betyder også, at der er hele to Lørdagsjazz-arrangementer hos Odsherred Bibliotek og kulturhuse at se frem til.
Første Lørdagsjazz er med guitarist Mette Juul, som spiller en kombination af sine egne sange og fortolkninger af den amerikanske sangskat. Blandt andet kan publikum glæde sig til numre fra Juuls nyeste album ”Change”, som er nomineret til en Danish Music Award.
Sammen med Mette Juul på scenen vil være Peter Rosendal på piano, Jesper Riis på trommer og Anders Fjeldsted på bas.
Lørdagsjazz med Mette Juul løber af stablen lørdag den 12. februar kl. 12 i Pakhuset. Billetter kan hentes på odsbib.dk.
Kommentarer