Hørve

Narko og våbenlov

kl. 19.50 var politiet på en adresse i Hørve, da der var mistanke om, at der blev solgt narko fra stedet. Betjentener kendte beboeren fra tidligere sage og havde en forventning om, at han kunne finde på at stikke af, da han var så interesseret i at tale med politiet.

Selvom en snu ræv har flere udgange, så lykkedes politiets plan. Ved bagdøren stod en hærdebred betjent klar til at gribe næven i manden, da han som forventet forsøgte at stikke af, da der blev banket på hoveddøren. Politiet anholdt den mistænkte, en 23-årig lokal mand, som blev gjort bekendt med, at hans adresse ville blive ransaget. Den 23-årige blev ved visitation fundet i besiddelse af 1,28 gram kokain og på bopælen fandt politiet adskillige salgsposer – bedre kendt som pølsemandsposer – med kokainrester, som indikerede at politiets mistanke om narkosalg ikke var helt gal. Der blev ikke funder yderligere narko på stedet, men betjentene fandt en ulovlig peberspray på stedet. Den 23-årige blev sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer og våbenloven. De ulovlige ting blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Den 23-årige kan senere forvente at høre mere fra politiet i sine sager – og at politiet holder et vågent øje med ham i fremtiden.

Kommentarer