Narkokørsel i frakendelsestiden
Kl. 09.20 anholdt og sigtede politiet en 41-årig mand fra Fårevejle for kørsel i frakendelsestiden i en personbil, idet han i forvejen var frakendt kørekortet. Efter en narkometertest, der gav udslag for mulig påvirkning af både kokain, amfetamin og methamfetamin, blev han også sigtet for kørsel i narkotikapåvirket i bilen. I forbindelse med en kortvarig anholdelse fik den 41-årige udtaget en blodprøve til undersøgelse for euforiserende stoffer, så han vil høre nærmere fra politiet, når analyseresultatet foreligger.
Kommentarer