112

Påvirket bilist med narko i bilen i Nykøbing Sj

Kl. 21.29 bemærkede en patrulje en bil uden nummerplader, der kørte ad Oddenvej i retning mod Sjællands Odde.

Bilen stoppede ikke, da patruljen tændte blinket, men fortsatte videre frem. Bilisten blev stoppet i Lumsås, hvor det viste sig at kvinden bag rattet havde flere overtrædelser på samvittigheden. Den 25-årige kvinde fra Odsherred bag rattet havde ikke et gyldigt kørekort, bilen var hverken indregistreret eller forsikret, og hun var påvirket af stoffer og spiritus. En alkometertest viste en promille over det tilladte, og hun erkendte at have indtaget kokain, amfetamin og hash forud for kørslen.

Patruljen ransagede bilen, hvor de fandt 2,7 gram kokain og 5,8 gram amfetamin, som kvinden blev sigtet for at besidde. Hun blev desuden sigtet for de mange færdselsforseelser og anholdt for at få udtaget en blodprøve. Kvinden erkendte alle sager, og vil høre mere fra politiet, når resultatet af blodprøverne kommer.

 

Kommentarer