112

Savnet mand fundet på strandbred

Foto: Rigspolitiet

Onsdag kl. 12.14 slog to belgiske turister alarm, idet de under gåtur ad en stenet strand havde fundet en livløs person ligge i vandkanten.

Politiet fik sammen med redningspersonalet hurtigt klarlagt, at der var tale om en savnet, 55-årig mand fra Føllenslev, som havde været savnet siden 16. februar 2022. Den dag var han sammen med en 48-årig mand sejlet ud i en båd fra Røsnæs havn, men var i det stormfulde vejr forulykket undervejs mod Havnsø.

Den 48-årige blev fundet dagen efter ulykken, mens den intense eftersøgning efter den 55-årige blev indstillet.

Den 55-årige blev bragt til et sygehus, idet politiet rutinemæssigt skal undersøge ham nærmere sammen med en læge, men foreløbigt tyder intet på, at den 55-årige har været udsat for andet end en ulykke i forbindelse med forliset under sejlturen.

De pårørende er blevet underrettet om fundet af den savnede mand.

Kommentarer