112

Spiritusbilist endte på mark

Kl. 16.45 mistede en bilist herredømmet over sin bil, der kørte ud på en mark ved Strandvej i Højby. Køretøjet landede på siden, og bilisten, en 43-årig kvinde fra Odsherred kommune blev hjulpet ud af en forbipasserende mand. Både kvinden og hendes hund var uskadt efter uheldet. En patrulje kørte til stedet, hvor kvinden blev testet med alkometeret, som viste en promille væsentlig over det tilladte. Den 43-årige havde desuden ikke noget kørekort, da hun havde fået det inddraget i en tidligere sag, hvor hun kørte galt i påvirket tilstand. Hun blev derfor anholdt, sigtet for spirituskørsel og kørsel uden førerret. Efter blodprøveudtagelsen blev hun løsladt, og kan nu forvente at høre mere i sagen når resultatet af blodprøveanalysen kommer.

Kommentarer