112

Spiritusbilist med høj promille fik taget bilen

Torsdag kl. 17.10 blev en 53-årig mand stoppet i en personbil på Odsherredvej ved Hønsinge i Nørre-Asmindrup i en rutinekontrol.

Den 53-årige burde ikke have sat sig bag rattet, for han var kraftigt påvirket af spiritus, og blæste alkometeret op over 2,0 promille. Han blev derfor anholdt, sigtet for spirituskørsel og taget med til en blodprøveudtagelsen.

Når promillen er så høj er sagen omfattet af reglerne om vanvidskørsel, så den 53-årige måtte se sin bil køre væk på et fejeblad, hvilket han accepterede. Bilen blev beslaglagt til sagen, og retten vil senere tage stilling til, om den skal endelige konfiskeres.

Den 53-årige blev løsladt efter at have fået tage en blodprøve, og nu venter politiet på resultatet af blodprøven, hvorefter han vil høre mere i sin sag.

 

Kommentarer