Nykøbing Sj.

Svane forårsagede færdselsuheld på Oddenvej

Kl. 15.33 rykkede ambulancepersonale og politiet ud til et færdselsuheld, hvor det viste sig, at ingen var kommet til skade.

Uheldet skyldtes ifølge en 71-årig mand fra Roskilde, at en svane pludselig var vandret ud på vejen, så han havde bremset op i den personbil, han førte i sydøstlig retning.

Opbremsningen opdagede en bagfra kommende 25-årig mand fra Holbæk for sent, så han påkørte bagenden af den 71-åriges bil, så begge biler fik mindre materielle skader.

Der blev ikke brug for den tilkaldte ambulance, og politiet registrerede blot omstændighederne ved uheldet.

Kommentarer