112

Tre biler i sammenstød på Oddenvej ved Lumsås

Mandag klokken 12.24 var tre bilister blevet impliceret i et sammenstød på Oddenvej ved Lumsås. Ingen var tilsyneladende kommet til skade ved uheldet.

Det viste sig, at en 67-årig mand fra Roskilde for sent havde opdaget, at de forankørende bilister i det vestgående spor var standset på grund af en venstresvingende bilist. Han påkørte derfor bagenden af en varebil foran, og denne påkørsel af varebilen medførte, at varebilen påkørte en personbil foran som den tredje part i sammenstødet.

Færdselsuheldet medførte trafikophobning i begge retning på rute 21, indtil oprydningsarbejdet var afsluttet kort før kl. 13.30. Politiet registrerede blot omstændighederne og parter i uheldet.

 

Kommentarer