Varsel om højvande i Nykøbing Havn
Opdateret kl. 16.30, 28. januar 2022: DMI har varslet storm med vindstød af orkanstyrke i kategori 2 samt varslet forhøjet vandstand i kategori 3 med en forventet forhøjet vandstand på cirka 2 meter i Nykøbing Havn, ca. 170 cm ved Rørvig Havn og ca. 150 cm ved Odden Havn.
DMI har varslet storm med vindstød af orkanstyrke i kategori 2 samt varslet forhøjet vandstand i kategori 3 med en forventet forhøjet vandstand på cirka 2 meter i Nykøbing Havn, cirka 170 cm ved Rørvig Havn og cirka 150 cm ved Odden Havn. Varslet om forhøjet vandstand er gældende fra klokken 01.00 søndag nat til mandag morgen kl. 05.00.
Se varslet på https://www.dmi.dk/varsler/. Det er varslet for Nykøbing Havn, der ser mest kritisk ud.
Sand udlagt på havnene
Sand er ved at blive lagt ud nu på festpladsen i Nyk. Havn og i Rørvig havn ved stejlepladsen. Sandsækkene fra Beredskabet følge efter og vil være der senest kl. 18.00.
Der er fredag eftermiddag lagt sandbunker ud på havnene i Nykøbing og Rørvig hhvs. på hjørnet af Snekkevej og Havnevej og på stejlepladsen/skibsopbevaringen på Rørvig havn. Her kan borgere med husstande i de oversvømningstruede områder hente sand og fylde sække.
Kl. 18 lægger Beredskabet også sandsække ud samme steder. Det er frivillige fra Team Nyttejob samt fra Beredskabets frivilligkorps, som hjælper til på de to steder.
Brandvæsenet og beredskabet er klar til at forberede indsatser med barriere over Havnevej for at undgå vand i kældre på Egebjergvej og vil oså sætte ind med pumper ved Grønnehave Bæk på Egebjergvej om nødvendigt, ligesom behovet for sandsække på Ringholm-dæmningen mellem Ringholm og Hovvig vurderes.
Krisestaben følger løbende situationen og vurderer behovet for initiativer omkring Abildøre og Sidinge Dæmning.
Følg med i nyhederne og på https://www.dmi.dk/varsler/ samt på denne side: www.odsherred.dk/malik og på kommunens Facebook, som løbende opdateres.
Kommentarer